| Chapter 13 |
1 |
Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det;
|
2 |
hvad I ved, ved også jeg, jeg falder ikke igennem for jer.
|
3 |
Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gå i Rette,
|
4 |
mens I smører på med Løgn; usle Læger er I til Hobe.
|
5 |
Om I dog vilde tie stille, så kunde I regnes for vise!
|
6 |
Hør dog mit Klagemål, mærk mine Læbers Anklage!
|
7 |
Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?
|
8 |
Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud?
|
9 |
Går det godt, når han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?
|
10 |
Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.
|
11 |
Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde på eder?
|
12 |
Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.
|
13 |
Ti stille, at jeg kan tale, så overgå mig, hvad der vil!
|
14 |
Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Hånd;
|
15 |
se, han slår mig ihjel, jeg har intet Håb, dog lægger jeg for ham min Færd.
|
16 |
Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!
|
17 |
Hør nu ret på mit Ord, lad mig tale for eders Ører!
|
18 |
Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!
|
19 |
Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Ånden!
|
20 |
Kun for to Ting skåne du mig, så kryber jeg ikke i Skjul for dig:
|
21 |
Din Hånd må du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!
|
22 |
Så stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!
|
23 |
Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd!
|
24 |
Hvi skjuler du dog dit Åsyn og regner mig for din Fjende?
|
25 |
Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Strå,
|
26 |
at du skriver mig så bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld,
|
27 |
lægger mine Fødder i Blokken, vogter på alle mine Veje. indkredser mine Fødders Trin!
|