| Chapter 24 |
1 |
Hvorfor har ej den Almægtige opsparet Tider, hvi får de, som kender ham, ikke hans Dage at se?
|
2 |
De onde flytter Markskel, ranede Hjorde har de på Græs.
|
3 |
faderløses Æsel fører de bort, tager Enkens Okse som Borgen:
|
4 |
de trænger de fattige af Vejen. Landets arme må alle skjule sig.
|
5 |
Som vilde Æsler i Ørkenen går de ud til deres Gerning søgende efter Næring; Steppen er Brød for Børnene.
|
6 |
De høster på Marken om Natten, i Rigmandens Vingård sanker de efter.
|
7 |
Om Natten ligger de nøgne, uden Klæder, uden Tæppe i Hulden.
|
8 |
De vædes af Bjergenes Regnskyl, klamrer sig af Mangel på Ly til Klippen.
|
9 |
- Man river den faderløse fra Brystet, tager den armes Barn som Borgen.
|
10 |
Nøgne vandrer de, uden Klæder, sultne bærer de Neg;
|
11 |
mellem Murene presser de Olie. de træder Persen og tørster.
|
12 |
De drives fra By og Hus, og Børnenes Hunger skriger. Men Gud, han ænser ej vrangt.
|
13 |
Andre hører til Lysets Fjender, de kender ikke hans Veje og holder sig ej på hans Stier:
|
14 |
Før det lysner, står Morderen op, han myrder arm og fattig; om Natten sniger Tyven sig om;
|
15 |
Horkarlens Øje lurer på Skumring, han tænker: "Intet Øje kan se mig!" og skjuler sit Ansigt under en Maske.
|
16 |
I Mørke bryder de ind i Huse, de lukker sig inde om Dagen, thi ingen af dem vil vide af Lys.
|
17 |
For dem er Mørket Morgen, thide er kendt med Mørkets Rædsler.
|
18 |
Over Vandfladen jages han hen, hans Arvelod i Landet forbandes, han færdes ikke på Vejen til Vingården.
|
19 |
Som Tørke og Hede tager Snevand, så Dødsriget dem, der har syndet.
|
20 |
Han er glemt på sin Hjemstavns Torv, hans Storhed kommes ej mer i Hu, Uretten knækkes som Træet.
|
21 |
Han var ond mod den golde, der ikke fødte, mod Enken gjorde han ikke vel;
|
22 |
dem, det gik skævt, rev han bort i sin Vælde. Han står op og er ikke tryg på sit Liv,
|
23 |
han styrtes uden Håb og Støtte, og på hans Veje er idel Nød.
|
24 |
Hans Storhed er stakket, så er han ej mer, han bøjes og skrumper ind som Melde og skæres af som Aksenes Top.
|
25 |
Og hvis ikke - hvo gør mig til Løgner, hvo gør mine Ord til intet?
|