| Chapter 34 |
1 |
Og Elihu tog til Orde og sagde: "Hør mine Ord, I vise, I forstandige Mænd, lån mig Øre!
|
3 |
Thi Øret prøver Ord, som Ganen smager på Mad;
|
4 |
lad os udgranske, hvad der er Ret, med hinanden skønne, hvad der er godt!
|
5 |
Job sagde jo: "Jeg er retfærdig, min Ret har Gud sat til Side;
|
6 |
min Ret til Trods skal jeg være en Løgner? Skønt brødefri er jeg såret til Døden!"
|
7 |
Er der mon Mage til Job? Han drikker Spot som Vand,
|
8 |
søger Selskab med Udådsmænd og Omgang med gudløse Folk!
|
9 |
Thi han sagde: "Det båder ikke en Mand, at han har Venskab med Gud!"
|
10 |
Derfor, I kloge, hør mig: Det være langt fra Gud af synde, fra den Almægtige at gøre ondt;
|
11 |
nej, han gengælder Menneskets Gerning, handler med Manden efter hans Færd;
|
12 |
Gud forbryder sig visselig ej, den Almægtige bøjer ej Retten!
|
13 |
Hvo gav ham Tilsyn med Jorden, hvo vogter, mon hele Verden?
|
14 |
Drog han sin Ånd tilbage og tog sin Ånde til sig igen,
|
15 |
da udånded Kødet til Hobe, og atter blev Mennesket Støv!
|
16 |
Har du Forstand, så hør derpå, lån Øre til mine Ord!
|
17 |
Mon en, der hadede Ret, kunde styre? Dømmer du ham, den Retfærdige, Vældige?
|
18 |
Han, som kan sige til Kongen: "Din Usling!" og "Nidding, som du er!" til Stormænd,
|
19 |
som ikke gør Forskel til Fordel for Fyrster ej heller foretrækker rig for ringe, thi de er alle hans Hænders Værk.
|
20 |
Brat må de dø, endda midt om Natten; de store slår han til, og borte er de, de vældige fjernes uden Menneskehånd.
|
21 |
Thi Menneskets Veje er ham for Øje, han skuer alle dets Skridt;
|
22 |
der er intet Mørke og intet Mulm, som Udådsmænd kan gemme sig i.
|
23 |
Thi Mennesket sættes der ingen Frist til at møde i Retten for Gud;
|
24 |
han knuser de vældige uden Forhør og sætter andre i Stedet.
|
25 |
Jeg hævder derfor: Han ved deres Gerninger, og ved Nattetide styrter han dem;
|
26 |
for deres Gudløshed slås de sønder, for alles Øjne tugter han dem,
|
27 |
fordi de veg borf fra ham og ikke regned hans Veje det mindste,
|
28 |
så de voldte, at ringe råbte til ham, og han måtte høre de armes Skrig.
|
29 |
Tier han stille, hvo vil dømme ham? Skjuler han sit Åsyn, hvo vil laste ham? Over Folk og Mennesker våger han dog,
|
30 |
for at ikke en vanhellig skal herske, en af dem, der er Folkets Snarer.
|
31 |
Siger da en til Gud: "Fejlet har jeg, men synder ej mer,
|
32 |
jeg ser det, lær du mig; har jeg gjort Uret, jeg gør det ej mer!"
|
33 |
skal han da gøre Gengæld, fordi du vil det, fordi du indvender noget? Ja du, ikke jeg, skal afgøre det, så sig da nu, hvad du ved!
|
34 |
Kloge Folk vil sige til mig som og vise Mænd, der hører mig: 35 "Job taler ikke med Indsigt, hans Ord er uoverlagte!
|
36 |
Gid Job uden Ophør må prøves, fordi han svarer som slette Folk!
|
37 |
Thi han dynger Synd på Synd, han optræder hovent iblandt os og fremfører mange Ord imod Gud!"
|