| Chapter 38 |
1 |
Så svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:
|
2 |
"Hvem fordunkler mit Råd med Ord, som er uden Mening?
|
3 |
Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!
|
4 |
Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen Indsigt! Hvem bestemte dens Mål - du kender det jo - hvem spændte Målesnor ud derover?
|
6 |
Hvorpå blev dens Støtter sænket, hvem lagde dens Hjørnesten,
|
7 |
mens Morgenstjernerne jubled til Hobe, og alle Gudssønner råbte af Glæde?
|
8 |
Hvem stængte for Havet med Porte, dengang det brusende udgik af Moders Skød,
|
9 |
dengang jeg gav det Skyen til Klædning og Tågemulm til Svøb,
|
10 |
dengang jeg brød det en Grænse og indsatte Portslå og Døre
|
11 |
og sagde: "Hertil og ikke længer! Her standse dine stolte Vover!"
|
12 |
Har du nogen Sinde kaldt Morgenen frem, ladet Morgenrøden vide sit Sted,
|
13 |
så den greb om Jordens Flige og gudløse rystedes bort,
|
14 |
så den dannedes til som Ler under Segl, fik Farve, som var den en Klædning?
|
15 |
De gudløses Lys toges fra dem, den løftede Arm blev knust.
|
16 |
Har du mon været ved Havets Kilder, har du mon vandret på Dybets Bund?
|
17 |
Mon Dødens Porte har vist sig for dig, skued du Mulmets Porte?
|
18 |
Så du ud over Jordens Vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den er!
|
19 |
Hvor er Vejen til Lysets Bolig, og hvor har Mørket mon hjemme,
|
20 |
så du kunde hente det til dets Rige og bringe det hen på Vej til dets Bolig?
|
21 |
Du ved det, du blev jo født dengang, dine Dages Tal er jo stort!
|
22 |
Har du været, hvor Sneen gemmes, og skuet, hvor Hagelen vogtes,
|
23 |
den, jeg gemmer til Trængselens Tid, til Kampens og Krigens Dag?
|
24 |
Hvor er Vejen did, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvinden spreder sig ud over Jorden?
|
25 |
Hvem åbnede Regnen en Rende og Tordenens Lyn en Vej
|
26 |
for at væde folketomt Land, Ørkenen, hvor ingen bor,
|
27 |
for at kvæge Øde og Ødemark og fremkalde Urter i Ørkenen?
|
28 |
Har Regnen mon en Fader, hvem avlede Duggens Dråber?
|
29 |
Af hvilket Skød kom Isen vel frem, hvem fødte mon Himlens Rim?
|
30 |
Vandet størkner som Sten, Dybets Flade trækker sig sammen.
|
31 |
Knytter du Syvstjernens Bånd, kan du løse Orions Lænker?
|
32 |
Lader du Aftenstjemen gå op i Tide, leder du Bjørnen med Unger?
|
33 |
Kender du Himmelens Love, fastsætter du dens Magt over Jorden?
|
34 |
Kan du løfte Røsten til Sky, så Vandskyl adlyder dig?
|
35 |
Sender du Lynene ud, så de går, og svarer de dig: "Her er vi!"
|
36 |
Hvem lagde Visdom i sorte Skyer, hvem gav Luftsynet Kløgt?
|
37 |
Hvem er så viis, at han tæller Skyerne, hvem hælder Himmelens Vandsække om,
|
38 |
når Jorden ligger i Ælte, og Leret klumper sig sammen?
|