| Chapter 17 |
1 |
HERRE, hør en retfærdig Sag, lyt til min Klage lån Øre til Bøn fra svigløse Læber!
|
2 |
Fra dig skal min Ret udgå, thi hvad ret er, ser dine Øjne.
|
3 |
Prøv mit Hjerte, se efter om Natten, ransag mig, du finder ej Svig hos mig.
|
4 |
Ej synded min Mund, hvad end Mennesker gjorde; ved dine Læbers Ord vogted jeg mig for Voldsmænds Veje;
|
5 |
mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej på min Gang.
|
6 |
Jeg råber til dig, thi du svarer mig, Gud, bøj Øret til mig, hør på mit Ord!
|
7 |
Vis, dig underfuldt nådig, du Frelser for dem, der tyr til din højre for Fjender!
|
8 |
Vogt mig som Øjestenen, skjul mig i dine Vingers Skygge
|
9 |
for gudløse, der øver Vold imod mig, glubske Fjender, som omringer mig;
|
10 |
de har lukket deres Hjerte med Fedt, deres Mund fører Hovmodstale.
|
11 |
De omringer os, overalt hvor vi går, de sigter på at slå os til Jorden.
|
12 |
De er som den rovgridske Løve, den unge Løve, der ligger på Lur.
|
13 |
Rejs dig, HERRE, træd ham i Møde, kast ham til Jorden, fri med dit Sværd min Sjæl fra den gudløses Vold,
|
14 |
fra Mændene, HERRE, med din Hånd, fra dødelige Mænd - lad dem få deres Del i levende Live! Fyld deres Bug med dit Forråd af Vrede, lad Børnene mættes dermed og efterlade deres Børn, hvad de levner!
|
15 |
Men jeg skal i Retfærd skue dit Åsyn, mættes ved din Skikkelse, når jeg vågner.
|