| Chapter 18 |
2 |
HERRE, jeg har dig! hjerteligt kær, min Styrke!
|
3 |
HERRE, min Klippe, min Borg. min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!
|
4 |
Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
|
5 |
Dødens Reb omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
|
6 |
Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig;
|
7 |
i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
|
8 |
Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
|
9 |
Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
|
10 |
Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
|
11 |
båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
|
12 |
han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
|
13 |
Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.
|
14 |
HERREN tordnede fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.
|
15 |
Han udslyngede Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.
|
16 |
Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.
|
17 |
Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
|
18 |
frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
|
19 |
På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.
|
20 |
Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
|
21 |
HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
|
22 |
thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud
|
23 |
hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.
|
24 |
Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
|
25 |
HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!
|
26 |
Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
|
27 |
du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
|
28 |
De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
|
29 |
Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.
|
30 |
Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
|
31 |
Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
|
32 |
Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
|
33 |
den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
|
34 |
gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højene,
|
35 |
oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen!
|
36 |
Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;
|
37 |
du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
|
38 |
Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
|
39 |
slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
|
40 |
Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
|
41 |
du slog mine Fjender på Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.
|
42 |
De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
|
43 |
Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.
|
44 |
Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
|
45 |
hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;
|
46 |
Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.
|
47 |
HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
|
48 |
den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod
|
49 |
og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
|
50 |
HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
|
51 |
du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.
|